当前位置:首页 > 歌词大全 > Hymne VIII - Wolf And The Night歌词
  • 作词 : Kristoffer Rygg
    作曲 : Håvard Jørgensen/Kristoffer Rygg
    Hafvde Kiærlighed lænkelagt
    Dend utæmmede Mackt?
    Han glemmer det han legger dødt
    Ingen Minder stiiger fra Graven brat
    Ingen Anger gliider giennem Siælens Nat
    Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
    Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede
    Hendes Væsen, lig et Lam
    Gik ham ey forbi
    For hun hafde rørt ved ham
    Øfved sin Magi
    Uagtet disse Siæle tvende
    Een hafvde at ende
    Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
    Tragoedie aff uaffbrudne Dage
    Ukuelig, dend Tørst
    Hinsidigt, det Begiær
    Nu drev han yr & gal
    I sorthiærtet Kval
    Vintrens kulde
    Snart tilfulde
    - oc hans Længsel -
    Mod een Vinternat
    Ulven vandrer eene
    Had Love fetter'd this force of free?
    What he leaves dead, he forgets
    No memories arise from the grave,
    No anger glides through the night of Soules
    With humble tears she flatter'd
    The Divinitie shes hated and fear'd
    Her lamb-like nature
    Left him not untouch'd
    By Magick she was bound
    To the Beast within him
    These Soules twain
    Enforced one's end
    Payne anew from woe of olde
    A Tragedie of endless dayes
    Insatiable, the thirst
    Inconceivable, the lust
    Wild & mad he hunts
    In anguish black at heart
    The winter's colde
    Soone fulfill'd
    - And his yearning
    Towards a winter's night
    Wandering alone,
    The Wolf
  • 作词 : Kristoffer Rygg
    作曲 : Håvard Jørgensen/Kristoffer Rygg
    Hafvde Kiærlighed lænkelagt
    Dend utæmmede Mackt?
    Han glemmer det han legger dødt
    Ingen Minder stiiger fra Graven brat
    Ingen Anger gliider giennem Siælens Nat
    Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
    Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede
    Hendes Væsen, lig et Lam
    Gik ham ey forbi
    For hun hafde rørt ved ham
    Øfved sin Magi
    Uagtet disse Siæle tvende
    Een hafvde at ende
    Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
    Tragoedie aff uaffbrudne Dage
    Ukuelig, dend Tørst
    Hinsidigt, det Begiær
    Nu drev han yr & gal
    I sorthiærtet Kval
    Vintrens kulde
    Snart tilfulde
    - oc hans Længsel -
    Mod een Vinternat
    Ulven vandrer eene
    Had Love fetter'd this force of free?
    What he leaves dead, he forgets
    No memories arise from the grave,
    No anger glides through the night of Soules
    With humble tears she flatter'd
    The Divinitie shes hated and fear'd
    Her lamb-like nature
    Left him not untouch'd
    By Magick she was bound
    To the Beast within him
    These Soules twain
    Enforced one's end
    Payne anew from woe of olde
    A Tragedie of endless dayes
    Insatiable, the thirst
    Inconceivable, the lust
    Wild & mad he hunts
    In anguish black at heart
    The winter's colde
    Soone fulfill'd
    - And his yearning
    Towards a winter's night
    Wandering alone,
    The Wolf