当前位置:首页 > 歌词大全 > Hymne I - Wolf And Fear歌词
  • 作词 : Kristoffer Rygg
    作曲 : Håvard Jørgensen/Kristoffer Rygg
    Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
    Om Fuldmaanens Vee & Grue
    Naar det klagede op mod hendes Skiaer
    Fra Vintrens kolde Eensomhed
    Da frycktede de at Vargen vaer nær
    Vakt vaer dends gamle Mayestet
    Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet
    I hendes Lius, som han splidder med dend
    Skygge som han spreer,
    Skyggen aff een ukiend Mackt
    Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt
    Dende Diefvels Herold, han herjede
    Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt
    Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,
    Han dræber, medens Afgrunden brager
    Forbandelsen er her visseligen
    Aff Diefvlen han bleff skiænked een Gave
    Der ved Troldom favned han til Ulv
    Ey vaer han længer een Guds Slave
    Der ved Midnat vandred ofver hule Grave
    Amongst men words went
    Of the Full Moone's woe.
    When a dirge did rise to Her skylit eye
    From the lone winter's colde
    They fear'd that the wolf was nigh
    Awakened its Majestie of olde
    Nights did pass when men claim'd the saw
    In Her light that he splits
    with the shadow he casts
    The shadow of a force unknown
    Howling at its God in splendoure infernall
    This Devil's Herolde, he hunted the land
    And many a man disappear'd
    Where She shines, he binds; the Wolf of Hell
    He kills o'ver the rumbling Abyss
    The Curse is certayne
    The Beast below bestowed on him a gift
    And by Magick he to wolf was bound
    No more was he a slave to God
    At midnight treading on hollow grave
  • 作词 : Kristoffer Rygg
    作曲 : Håvard Jørgensen/Kristoffer Rygg
    Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
    Om Fuldmaanens Vee & Grue
    Naar det klagede op mod hendes Skiaer
    Fra Vintrens kolde Eensomhed
    Da frycktede de at Vargen vaer nær
    Vakt vaer dends gamle Mayestet
    Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet
    I hendes Lius, som han splidder med dend
    Skygge som han spreer,
    Skyggen aff een ukiend Mackt
    Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt
    Dende Diefvels Herold, han herjede
    Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt
    Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,
    Han dræber, medens Afgrunden brager
    Forbandelsen er her visseligen
    Aff Diefvlen han bleff skiænked een Gave
    Der ved Troldom favned han til Ulv
    Ey vaer han længer een Guds Slave
    Der ved Midnat vandred ofver hule Grave
    Amongst men words went
    Of the Full Moone's woe.
    When a dirge did rise to Her skylit eye
    From the lone winter's colde
    They fear'd that the wolf was nigh
    Awakened its Majestie of olde
    Nights did pass when men claim'd the saw
    In Her light that he splits
    with the shadow he casts
    The shadow of a force unknown
    Howling at its God in splendoure infernall
    This Devil's Herolde, he hunted the land
    And many a man disappear'd
    Where She shines, he binds; the Wolf of Hell
    He kills o'ver the rumbling Abyss
    The Curse is certayne
    The Beast below bestowed on him a gift
    And by Magick he to wolf was bound
    No more was he a slave to God
    At midnight treading on hollow grave