当前位置:首页 > 歌词大全 > Wolf & Man歌词
  • Da Trolddomen bleff h¦ved - & need
    Paa Jorden han sv¦ved:
    Da som nu
    Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
    Ved hver Bev¦gelse saa stoor at n¦sten
    Dend vaer
    Smerte Medens han gik omkring
    Blandt Mennisker, vaer han skuffed fèrst:
    I Liivets ydre vaer der intet
    Skifte Lig det han hafvde fèlt i
    Ulvens Liiv
    De tr¦ller under ham
    Med at troskyldig
    Sind Fryckter ham,
    Een Krafft aff sand
    Natur, Som
    Sanser uden
    Selfbedrag
    Han gliider useet blandt dem, streifer i sit
    Jag Lig Kv¦ldens
    Farver, Nattens
    Aandedrag
    For ingen
    Guderèst hafver nogensinde
    Git Mennisket
    Svar paa hvem han skiulede
    D¦mon, Phantom &
    Varulv Vaer kund
    Naffn paa det de aldrig kunde finde
    End han -
    I hans Hi¦rte:
    Een Affgrund tung
    Som det sorte
    Hav Der eldsker sine
    Dyb Der -
    Sammenkrèget
    I Vintrens
    Bund F¦lder han al deris
    Gl¦de, Liiv,
    Mod & Haab
    Maanen, stiigende paanye,
    Hilser ham fra en sunken
    Himmel ...
    Oc ved den lydende
    Midnattssalme
    Som Fryckt i
    Natten v¦ver
    Skald de ffromme atter falme
    The spell did breake and gave release
    To hours amongst
    Mankynde But then, as now, the strayn
    Of living, breathing, yea ev'rie move
    A burden approaching payn
    Dishearten'd he was
    As he wander'd with men
    On the surface of life - no change
    No change as the
    Beast within
    They fear him, these fooles
    A power pure, nature unveil'd
    Perception sans delusion
    Amongst them he walks unseen
    Like a tint if
    Twilight The breath of
    Night No voice of
    God did tell
    Man what He did hide
    Werewolf &
    Phantom, Daemon &
    Beast - Mere names given to what they fear'd
    But he - In his heart:
    An abyss unfathomable
    As teh blacken'd sea
    Which loves its deeps
    There - An animal shadow crawling
    O'er the wintry soil
    All Hope,
    Joie & Life he slayes
    The Moone, rising anew,
    Bids him welcome from a waning sky ...
    And by the sounding
    Of his midnight psalme
    Feare shall be harvest agayn
    From the Pious hearts of men
  • Da Trolddomen bleff h¦ved - & need
    Paa Jorden han sv¦ved:
    Da som nu
    Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
    Ved hver Bev¦gelse saa stoor at n¦sten
    Dend vaer
    Smerte Medens han gik omkring
    Blandt Mennisker, vaer han skuffed fèrst:
    I Liivets ydre vaer der intet
    Skifte Lig det han hafvde fèlt i
    Ulvens Liiv
    De tr¦ller under ham
    Med at troskyldig
    Sind Fryckter ham,
    Een Krafft aff sand
    Natur, Som
    Sanser uden
    Selfbedrag
    Han gliider useet blandt dem, streifer i sit
    Jag Lig Kv¦ldens
    Farver, Nattens
    Aandedrag
    For ingen
    Guderèst hafver nogensinde
    Git Mennisket
    Svar paa hvem han skiulede
    D¦mon, Phantom &
    Varulv Vaer kund
    Naffn paa det de aldrig kunde finde
    End han -
    I hans Hi¦rte:
    Een Affgrund tung
    Som det sorte
    Hav Der eldsker sine
    Dyb Der -
    Sammenkrèget
    I Vintrens
    Bund F¦lder han al deris
    Gl¦de, Liiv,
    Mod & Haab
    Maanen, stiigende paanye,
    Hilser ham fra en sunken
    Himmel ...
    Oc ved den lydende
    Midnattssalme
    Som Fryckt i
    Natten v¦ver
    Skald de ffromme atter falme
    The spell did breake and gave release
    To hours amongst
    Mankynde But then, as now, the strayn
    Of living, breathing, yea ev'rie move
    A burden approaching payn
    Dishearten'd he was
    As he wander'd with men
    On the surface of life - no change
    No change as the
    Beast within
    They fear him, these fooles
    A power pure, nature unveil'd
    Perception sans delusion
    Amongst them he walks unseen
    Like a tint if
    Twilight The breath of
    Night No voice of
    God did tell
    Man what He did hide
    Werewolf &
    Phantom, Daemon &
    Beast - Mere names given to what they fear'd
    But he - In his heart:
    An abyss unfathomable
    As teh blacken'd sea
    Which loves its deeps
    There - An animal shadow crawling
    O'er the wintry soil
    All Hope,
    Joie & Life he slayes
    The Moone, rising anew,
    Bids him welcome from a waning sky ...
    And by the sounding
    Of his midnight psalme
    Feare shall be harvest agayn
    From the Pious hearts of men